New York Times instruerede journalister, der dækkede Israels krig mod Gaza-striben, om at begrænse brugen af udtrykkene "folkedrab" og "etnisk udrensning" og at "undgå" at bruge udtrykket "besat territorium", når de beskriver palæstinensisk jord, ifølge en kopi af et internt notat indhentet af The Intercept. Notatet instruerer også journalister i ikke at bruge ordet Palæstina "undtagen i meget sjældne tilfælde" og at undgå udtrykket "flygtningelejre" for at beskrive områder i Gaza, der historisk var blevet bosat af internt fordrevne palæstinensere, som flygtede fra andre dele af Palæstina under tidligere tider. Israelsk-arabiske krige. Områderne er anerkendt af FN som flygtningelejre og huser hundredtusindvis af registrerede flygtninge. Notatet - skrevet af Times standardredaktør Susan Wessling, international redaktør Philip Pan og deres stedfortrædere - "giver vejledning om nogle vilkår og andre problemer, vi har kæmpet med siden konfliktens start i oktober." Mens dokumentet er præsenteret som en skitse for at opretholde objektive journalistiske principper i rapporteringen om Gaza-krigen, fortalte flere Times-medarbejdere til The Intercept, at noget af dets indhold viser beviser på avisens respekt for israelske fortællinger. At udsende vejledning som denne for at sikre nøjagtighed, konsistens og nuancer i, hvordan vi dækker nyhederne, er standardprak…
Læs mere@ISIDEWITH2 uger2W
Overvej sprogets magt til at forme fortællinger; hvorfor kan en avis vælge at begrænse brugen af specifikke udtryk i konfliktrapportering?
@ISIDEWITH2 uger2W
Påvirker beslutningen om at begrænse visse ord i nyhedsdækningen din tillid til medierne? Hvorfor eller hvorfor ikke?
@ISIDEWITH2 uger2W
Hvilken indflydelse tror du, at det har på forståelsen af konflikter at undgå udtryk som ’folkedrab’ eller ’besat område’?
@ISIDEWITH2 uger2W
Hvordan har du det med nyhedsorganisationer, der påvirker offentlighedens opfattelse ved at kontrollere sproget i rapportering af følsomme emner?